Efter 5 timer på knæ iført mit lilla joggingsæt og udstyret med en stor portion knofedt, gule gummihandsker, skrubbebørste, og Cillit BANG! har jeg nu skrubbet vores trægulve en del nuancer lysere. Jeg siger Jer, der må være nogle seriøse kemikalier i det rengøringsmiddel, for det tog pletter væk, der ellers er blevet en så integreret del af lejligheden, at jeg blev helt sørgmodig ved synet at deres forsvinden. Men bare rolig. Den sorte brand-plet lever endnu!
Årsag til denne for mig usædvanlige, huslige aktivitet: Ejendomsmægleren skal vurdere lejligheden på mandag. Min motivation til at få solgt hurtigt er pludseligt steget betydeligt, da jeg har besluttet også at rejse til Estland, så snart vi er af med lejligheden. WAUW. Det føles lidt vildt. For det betyder jo så, at min count-down her nederst på bloggen nu i stedet er min egen nedtælling til jeg skal sige farvel… UUUUUUUUUUUH, det krilrer i maven. Men jeg har konsulteret mine organer, og både hjerte og mavefornemmelse siger, at det er den rigtige beslutning. Så må vi se om højre hjernehalvdel følger trop. Den siger mig nemlig, det er noget rod at skulle pendle en del frem og tilbage mellem Tallinn og København det første år.
Men så igen, hvem har nogensinde tildelt den rationelle fornuft nogen videre betydning…?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar