Salg af lejlighed - hvordan og til hvem?

Frederiksberg 02.03.09

Alt det her med at sælge lejligheden, er lidt mere kompliceret, end jeg først tænkte. I stedet for at gå til ejendomsmægleren, kan vi jo også forsøge at spare nogle penge og på ægte kræmmermanér forsøge at sælge den selv gennem private opslag i Netto/Fakta, indrykke en annonce i Den Blå Avis etc. Puh, så skal ens telefonnummer hænge over det hele. Det bryder jeg mig ikke rigtig om…

Min far overvejer i øvrigt også at købe lejligheden, renovere den og bo på Frederiksberg som afveksling til den stråtækte landsbyidyl i Sønderjylland. Han vil i så fald både gøre det for sin egen skyld men også for at give familien en feriebolig i Hovedstaden og sikre en fremtidig studiebolig til mine små nevøer. Hvor fedt ville det ikke være, at have sit eget sted, når vi er hjemme på besøg i Danmark? Men han har en max pris og kunne vi evt. få mere ved at sælge til en fremmed, er det ud fra et økonomisk synspunkt, det bedste.

Omvendt var det Far, der kautionerede for mit lån, dengang jeg kun havde en børneopsparing på 25.000 og halvdelen røg på mit Kenwood anlæg & højtalere (et anlæg, der engang har affødt følgende indebrændte kommentar fra en mandlig medstuderende: Hvorfor har en pige sådan et fedt anlæg?). Men udover den følelsesmæssige gæld til min far, har jeg op gennem 20’erne også lånt større beløb af ham. Og der er studiegæld og boliglån der skal indfris. Så vi får brug for alle de penge, der kan trækkes ud af lejligheden. Til et nyt hjem.

Jeg gider ikke at bitche over, at vi sandsynligvis havde fået 300-400.000 kr. mere for den for et år siden. De penge har jo reelt aldrig været mine. De har bare stået som et ciffer ud foran mit andelsnummer i årsberetningen fra bestyrelsen. Tanken om dem har da nok fået mig til at spendere en bøf, en drink, en bif-tur eller en ny bluse mere end SU´en ellers tillod, men hvad så? Det er bare penge. Ja, det var tider dengang vi her i andelsboligforeningen jokede med at den letteste salgsmetode, var at åbne vinduet og vifte lidt med andelsbeviset, for så bare at vælge og vrage mellem interesserede købere nede på gaden. Men finanskrisen har også ramt Estland. Så vidt jeg ved, er det kun i Vana Tallinn (bydelen – ikke likøren) hvor, priserne ikke også er faldet i Tallinn. Og da jeg ikke er specielt interesseret i at bo midt i turistfælden – mon så ikke det over nogle år kan gå lige op?