Øv. I går gik det første gang rigtigt op for mig. At min skat flytter før mig. At vi skal være adskilt i 3-4 måneder. Jeg havde set et rigtig godt tilbud på X2000 togbilletter fra KBH til Norrköping, Sverige, hvor vi skal besøge familie i juni og ringede for at spørge min mand om vi ikke skulle booke dem. Jo, det lyder godt, men jeg kommer jo ikke rejsende den vej fra, svarede han…
Kender I det, at man godt ved noget, men at man ikke har forstået det? Man kan godt snakke om det, fortælle det vidt og bredt til venner og bekendte, uden egentlig at registrere hvad det kommer til at betyde rent fysisk, praktisk og følelsesmæssigt. For ikke at sige reagere på det. Så jeg tog mig lige en lille tudetur i går. Ikke en stor en, bare sådan lidt spredte snøft over et par timer. Og det over et par togbilletter til 95 SEK der i stedet blev til 1 stk.
fredag den 13. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tillykke med bloggen. Så gjorde du det! Det lå ligesom også i luften :-).
SvarSletHmm, hjernen opfører sig mærkeligt af og til. I samme dur er det endnu ikke gået op for mig, at I rent faktisk flytter. Tænker, at det er dejligt for jer at få afklaring på, hvad der skal ske de næste år af jeres liv. Og så alligevel. Sjovt bliver det jo ikke ligefrem at skulle undvære jer.
Happy Friday
Ih, min første kommentar :o) Du har helt ret. Og nogler hjerner er mere mærkelige end andre... Det er derfor jeg har fundet et godt match i min svensk-estiske skat
SvarSlet