Jeg tror på det!

I dag glæder jeg mig virkelig. Glæder mig til alt det nye der skal ske. Nye venner, ny bolig, nye udfordringer både hjemme og på det fantastiske arbejde, der ligger lige rundt om hjørnet og som jeg bare ikke har fundet endnu :o)

Jeg må sige, at det krævede en del tilvænning at finde ro ved tanken. Frygten for at blive reduceret til hausfrau, har givet mental mavepine. Jeg emigrerer - og ikke fordi der er sket noget spændende for mig, i form af interessant job eller uddannelsestilbud som tidligere, men pga en mand og det spændende, der er sket for ham. Og så pga. det løfte om at vi skulle leve dele af vores liv i Estland, som jeg kækt nok gav ham for nu over fem år siden. Det er uudtalt imellem os, men udfordringen lyder på lidt mindre ego og lidt mere partnerskab.

I disse dage virker det hele meget tillokkende og jeg glæder mig ligefrem til at kaste mig ud i det estiske sprog med de vanskelige 14 kasus (tysk har til sammenligning 4, hvis nogen kan huske kaserolle-skemaet...)

Det bobler og sprudler inden i, og jeg tror på projektet. Tror på ham og mig og vores fremtid derovre.