Location

De første år jeg boede her, i starten af 20´erne syntes jeg kvarteret og Frederiksberg i det hele taget, var enormt kedeligt. Næh, Nørrebro – Der skete noget! Det var også meget der, vi gik i byen eller på cafe. Så blev det Vesterbro. Så Islands Brygge og Ama´r i det hele taget. I hvert fald om sommeren. Kun Østerbro var mere søvnigt end Frederiksberg, der altid var lidt for pæn, lidt for borgerligt kontrolleret. Det synes jeg ind imellem stadigvæk.

Location, location, location. Et ord ejendomsmæglere godt kan lide at sige, når vi snakker om hvilket beløb min lejlighed burde kunne sælges for. ”Det ligger jo så centralt, Marianne. ALT er i nærheden. Butikker, supermarkeder, cafeer, restauranter”. Jo jo, det kan godt være. Men hvis det stod til mig, kunne de mennesker, der arbejder ovennævnte steder, godt være et af salgsargumenterne.

Der er min søde, skeløjede blomsterhandler på Godthåbsvej, der hilser alle kunder med et ”goddag min ven”, fedter for mig og siger, jeg er et godt eksempel på hvor flinke folk fra Jylland er. Og når jeg er faldet for smigeren og har valgt nogle blomster, så altid kommer med samme vittige bemærkning: ” Og hvad med mig, skal jeg ikke have nogen blomster”?” Hihi”, griner vi og så giver han mig 2-3 kr. i rabat, fordi det jo er mig!

Indehaveren af Cirkeline legetøjsbutikken har været meget venlig og stærkt leveringsdygtig i det lidt skæve og sjovere legetøj til diverse babyshowers og børnefødselsdage, efterhånden som veninderne har poppet børn ud.

Der er min charmerende, halvskaldede, halvgamle italiener, der gør kur til mig og kysser min hånd på trods af, at det altid er når jeg er trættest, grimmest og/eller mest tømmermænds-agtig jeg har købt penne med kødsovs og vildsvineragout af ham. De komplimenter faldt altid et godt sted.

Der er Beiers chokoladefontaine og de alt for tynde, smukke og kliniske piger, der sælger himmelske fyldte chokolader til ca 11 kr stykket.

Hele den søde familie i hjørnekiosken Candy, der snart er det eneste sted i området, brevskrivere kan opstøve et frimærke.

Den høje brillemand med ”Danmarks billigste priser”, der altid smyger om hjørnet for at ryge sine smøger. Mon det er bad business, at ryge uden foran butikken? Sikkert.

Der er Frederiksbergs sidste, rigtige kassedame i Kvickly, som balancerer det der sur-søde service niveau til perfektion. Ja selv den suuuuuuuure, unge salgsassistent med de højt tatoverede øjenbryn sendte mig pludselig et overskudsagtigt smil i går.

Den standhaftige antik-dame, der beundringsværdigt hver morgen troligt sætter sine ting ud på gaden og hver aften sætter alle sine ting ind igen, uden rigtig at have solgt noget.

Torvet ved Den blå Hund og cafeen i Landbohøjskolens have er et must, men ellers halter cafe- og byliv stadig lidt efter her på Frederiksberg. Med tiden er jeg dog endt med at sætte pris på, at festen og det sene natteliv foregår andre steder i København end uden for min hoveddør :o)