Vil du også smage et stykke af himlen? Vi lavede rødgrød i weekenden og tættere på kan man næsten ikke komme:
Rødgrød, 6-8 personer
1kg jordbær, ½ kg solbær, ½ kg ribs, ½ kg hindbær. Ribbet og nippet (så meget man gider)
2-3 dl sukker
4 dl vand
Kog sammen ved svag varme 15-20 min
Jævn evt. med 3 spk. maizena
Køl af og spis med iskold fløde/mælk
Bærrene er billige på mit lokale Mustamäe marked og kommer fra Øen Hiiumaa. Den duft der spreder sig hjemme, når frugten koger op, er til at dø for. Alle røde bær kan i princippet bruges, brug dem du kan komme i nærheden af. Selv har jeg planer om at lave en mørkere version med blåbær, solbær og røde stikkelsbær senere denne uge. For ikke at tale om mit køb af 300 g friske kantareller, der skal steges med smør og løg og spises på ristet rugbrød – måske med en dildkvist og et glas koldt øl til… Prøv det!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg takker for at du vil dele dine erfaringer, glæder og trængsler med os andre. :)
SvarSletJeg har indtil videre nydt at læse om det, og håber da at du vil fortsætte med at skrive om dine oplevelser, store som små.
Spekulere selv på at smutte til Estland, først på en ferie. Derefter? Tja, hvem ved hvad fremtiden bringer. :)
Og har visse tekniske problemer med at kommentere, men hvad pokker.
- Jens
Hej Jens.
SvarSletDejligt du har lyst til at følge min blog. Har du selv nogen særlig interesse i Estland, det at emigrere til et andet land eller lign?
Jeg rejser to uger alene til Tartu idag, for at tage et intensiv kursus i estisk, så jeg tror der kommer en del indlæg det næste stykke tid. Send gerne flere kommentarer her hvis du har lyst.
Marianne
Har altid haft lyst til at rejse, bare først nu at det har været muligt. Det er en grund.
SvarSletEn anden er selve landet, hvad det har gennemgået igennem årerne, og hvordan befolkningen har tacklet disse. Desuden også naturen. :)
Den tredje er noget mere personlig. ;)
Bortset fra det vil jeg ankomme til Tallinn d. 4 september og spendere en lille uge der. :)
Hej Jens,
SvarSletJa, når man mindst venter det, så falder man over en ester og taber sit hjerte...
Jeg håber du får nogle rigtig gode dage i Tallinn. Selv er jeg i Danmark i den periode.