mandag den 17. august 2009

Estland ligger i ...

Et af de mange temaer under kamikaze ugen, var Estlands geografi. Vi skulle lære navnene på verdensretningerne, regionerne i Estland, etc. Så stiller min lærer 100.000 EEK spørgsmålet: Hvor ligger Estland?

Mit umiddelbare svar var: I Østeuropa. Men så går det op for mig hvor politiseret den geografiforståelse egentlig er. At mit refleks svar stadig er påvirket af skoletiden, hvor vi i lang tid også efter at Muren faldt i 1989 stadig talte om Vesteuropa vs. (genopbygningen af) Østeuropa. Men opdelingen af Europa i øst og vest giver ikke rigtig nogen mening længere. Gad vide hvor mange danskere egentlig er klar over at Europas geografiske centrum ligger et sted i Litauen? Og at Tallinn eksempelvis ligger på linje med Stockholm på europakortet?

Så hvor ligger Estland? I Centraleuropa? Eller måske i Skandinavien? Mange estere føler, at landets anknytning til især Finland men også det øvrige Skandinavien giver et større fællesskab med Skandinavien end de to andre baltiske lande. Men det virker alligevel lidt vidtgående.

Måske Nordeuropa er det bedste bud. Men det er ikke helt nemt at svare på det spørgsmål. Slet ikke på estisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar