fredag den 21. august 2009

Udrydningstruet og uspiselig - men billig

”Hvis du spiser 5 små gule bær hver dag er du frisk hele vinteren” sagde bedstemoren bag en grønt bod til mig i går. Om end jeg godt har lagt mærke til, at jeg ikke længere bliver holdt vågen af lyse nætter, skulle man mene det er lige tidligt nok at bekymre sig om vitaminmangel her i august måned. På den anden side var min mand og jeg faktisk gået på markedet for at fylde fryseren med billige bær og stegte svampe. Det er og har været et fantastisk bær-år i Estland. De er blevet losset og solgt til især Sverige i læssevis. Folks Facebook status´er er fulde af bemærkninger om bærplukning, frugtkager, frugtgrød og spørgsmål om hvad man dog skal stille op med alle de bær man har i haven.

De gule bær, som jeg bagefter fandt ud af var havtorn (eller sibirisk ananas), indeholder per bær lige så meget c-vitamin som en appelsin, så hun var ikke helt galt på den, hende grønthandleren. Nu har vi 250g havtorn, 2 kg ribs, 1 kg solbær, ½ kg tyttebær, 1 kg blåbær og ½ kg megastore blåbær i fryseren. I køleskabet ligger 1kg kantareller, ½ kg smørsvampe og ½ kg rødbrun mælkehat som venter på at blive stegt i smør over weekenden, for så at havne samme sted. Der er dog et lille ”men”.

Vi kendte ikke de to sidste svampearter men smørsvamp lød jo godt og den anden svamp så god ud. ”Smørsvampen” hedder på dansk grubestokket mælkehat og er i Danmark kategoriseret som udrydningstruet samt uspiselig. Hi hi hi. Et godt eksempel på at danske og estiske smagsløg ER forskellige. Efter et opkald til familiens svampeekspert – min estiske svigerfar – blev vi lidt klogere. De to sidste slags bruges mest til syltning, men kan også, efter længere tids kogning og vridning for at komme af med skadelige stoffer, steges og spises (af danskere?).

Jeg er ikke helt sikker på om balancen mellem arbejdsindsats vs. belønning ikke tipper, i et regnestykke hvor udgifterne til de to sidste slags svampe i alt var 25 DKR og det vist kommer til at tage et par timer af lørdagen at tilberede dem. Men min mand er optimistisk.

2 kommentarer:

  1. Estonian joke:
    you can eat all sorts of mushrooms, but some of them you can eat only once in you life.

    But actually it is true, Estonian know and use mushrooms more then Danish do. I have seen mushrooms unpicked in Danish forests, we Estonians could never pass without picking...

    SvarSlet
  2. Hej "..." - Det var en god joke!

    Og du har helt ret Jeg tror de fleste danskere ville gå forbi selv Karl Johan svampe eller kantareller, uden at vide hvilken luksusspise, de lige har snydt sig selv for. Sammen med mange andre gamle kundskaber har vi i industrialiseringens og magelighedens navn glemt det. Vi har travlt og det skal gå hurtigt.

    Trist? Eller en naturlig udvikling i et velfærdssamfund?

    For en 5-6 år siden var jeg på min første svampeplukningstur med mine svigerforældre i de svenske skove. Det var et godt svampeår og jeg plukkede og plukkede. Det var præcis lige som at være på en skattejagt! Jeg havde en fantastisk dag i skoven. Og MEGET arbejde, da jeg kom hjem igen. Andre gange er vi kommet hjem med tre forkølede svampe i hånden og en tom kurv.

    Dem der plukker svampe i Danmark, gør det vist mest på et hobbyorienteret plan. I Estland fornemmer jeg, at mange plukker svampene som et naturligt supplement til kosten. Eller for at sælge dem. Men her består halvdelen af landet altså også af skov, mose og vådområder, så ligesom frøerne, har svampene gode vækstbetingelser.

    Selv om alle estere gik på svampejagt, ville der nok stadig være nogle til alle. Hvis man altså ved, hvor man skal lede...

    SvarSlet