Tja, jeg fandt ikke min drømmelejlighed/hus igår. Men helt sikkert nogle interessante muligheder. Faktisk tror jeg bedst jeg kunne lide det dyrevenlige hus, hvor badeværelset lugtede, som om hunden lige havde fået et bad og hele første sal stank af marsvin-lort. Men hvis man ligesom kunne se bort fra lugten og forestille sig nye gulve, var det egentlig et ret fint træhus i "Vindmølle Skoven". Spørgsmålet er så: vil vi egentlig have et hus og alt det rengøring, havearbejde, vedligeholdelse etc der følger med? Er det drømmen? Jeg ved det faktisk ikke.
Hvad synes I, kære læsere?
Min mand kigger videre næste uge. Jeg er et smut hjemme, men mest af alt i Sydfrankrig med tøserne. Jeg håber på nogle inputs mens jeg er væk, tager til gengæld lidt palmesus med tilbage til Jer!
torsdag den 24. september 2009
onsdag den 23. september 2009
banke, banke på
Jubii!
Jeg skal ud og se på lejligheder lige om lidt. Optakten har ellers været lidt omstændig med restriktive banker, diverse regler for tilflyttere og krav om vanvittige 30 % indskud uden mulighed for hjælp fra kreditforeninger. Vi har også brugt tid på at gå lidt rundt i forskellige kvarterer for at få en fornemmelse af, hvor vi kunne tænke os at bo. Men nu er det nu! Jeg både gruer for standarden og er mere end nysgerrig for endelig at komme indenfor. Det føles som det første rigtige trin mod at få vores eget hjem herovre.
Forsætning følger…
Jeg skal ud og se på lejligheder lige om lidt. Optakten har ellers været lidt omstændig med restriktive banker, diverse regler for tilflyttere og krav om vanvittige 30 % indskud uden mulighed for hjælp fra kreditforeninger. Vi har også brugt tid på at gå lidt rundt i forskellige kvarterer for at få en fornemmelse af, hvor vi kunne tænke os at bo. Men nu er det nu! Jeg både gruer for standarden og er mere end nysgerrig for endelig at komme indenfor. Det føles som det første rigtige trin mod at få vores eget hjem herovre.
Forsætning følger…
tirsdag den 22. september 2009
Overspringshandling
Godt at det endelig blev tirsdag. Så jeg endelig kan få noget fra hånden! Havde en flad mandag i går. En af de mandage, hvor det tager så lang tid for mig at komme op i gear, at når jeg endelig er ovre den værste bakke, er det tid til at parkere kroppen – og gå i seng. Mandag nats drømme var derimod livlige og fulde af mærkelige historier og ideer. Opsparet energi, vil jeg tro.
For seks år siden fik jeg et legat til et års lønnet praktikophold i handelsafdelingen på den danske ambassade herovre. Og blev i den forbindelse af og til inviteret med til fester og sociale arrangementer i ambassaderegi. Nu er vi tilbage og inviteret med igen. Det er jeg glad for. Det er hyggeligt. Men jeg håber også jeg finder mig en omgangskreds uden for det internationale selskab. Jeg får ikke snakket nok estisk ellers. Eller kommet nærmere ind på den folkesjæl, jeg er så interesseret i at opdage og forstå. Men igen, det er dejligt at omgås med andre danskere af og til og fredag var en god aften.
Lørdag sov vi længe og satte derefter en Mads & Monopolet podcast maraton i gang, mens der blev støvet af, lagt tøj sammen og ryddet op og sorteret ud i diverse papirbunker. Senere var vi inviteret til fødselsdag i et hyggeligt kolonihavehusområde i udkanten af Tallinn. Præcis som i Danmark er folk her så glade for deres kolinihavehuse, at de mere eller mindre forsøger at gøre dem til helårsboliger. Nåh, men festen var en ren canadisk/estisk get-together. Ja, og så mig, altså. Sandsynligvis sæsonens sidste grillaften og med en varm sweater nød vi godt af klar himmel, myggenes fravær, min mands guitarspil ved bålet og en fantastisk canadisk chokolade-cheesecake. (Hov, var det ikke noget med at forrige uges tykke taskedame skulle dø?)
Søndag var udpræget afslappet, hvor det mest aktive indslag var en tur ud til det genåbnede Nõmme marked, som jeg, på trods af det kun var anden gang jeg var der, allerede elsker. Markedet var gået i efterårsmode med græskar i forskellige former, de sidste forvoksede squash, friske kantareller og tranebær, blåbær til min müesli, nødder på kviste og de tidligere omtalte havtorn. Har ellers hørt Nõmme kritisk omtalt af lokale. Vist mest fordi de fine markedsbutikker blev renoveret som et stunt i en politisk valgkampagne og fordi, at udbuddet nu er mere fancy – læs dyrere. Men jeg er stadig på det stadie, hvor jeg per refleks omregner alle priser til danske kroner med det facit, at lokalt produceret frugt og grønt er meget billigt. Også i Nõmme. En af Canada-esterne fortalte mig, at det tog hende 3 år(!), før hun holdt op med at omregne priser til canadiske dollars.
Min mand er blevet shanghajet af en gammel bekendt og har genoptaget estisk folkedans torsdage og søndage. Da jeg ikke er så integreret, at jeg glad danser med(bliver jeg mon nogensinde så integreret?), var det ensbetydende med, at jeg stenede fjernsyn resten af eftermiddagen og aftenen.
Hvor vil jeg egentlig hen med alt det her? Jeg skulle jo bare skrive at jeg var glad for at det blev tirsdag! Ud over mandags-ståen-i- stampe, skal jeg vist også passe på ikke at bruge bloggen som overspringshandling for ikke at arbejde på specialet. Slut! Tilbage til ”Intercultural Education in the curriculum: some comparative aspects from the Baltic and Nordic countries”…
For seks år siden fik jeg et legat til et års lønnet praktikophold i handelsafdelingen på den danske ambassade herovre. Og blev i den forbindelse af og til inviteret med til fester og sociale arrangementer i ambassaderegi. Nu er vi tilbage og inviteret med igen. Det er jeg glad for. Det er hyggeligt. Men jeg håber også jeg finder mig en omgangskreds uden for det internationale selskab. Jeg får ikke snakket nok estisk ellers. Eller kommet nærmere ind på den folkesjæl, jeg er så interesseret i at opdage og forstå. Men igen, det er dejligt at omgås med andre danskere af og til og fredag var en god aften.
Lørdag sov vi længe og satte derefter en Mads & Monopolet podcast maraton i gang, mens der blev støvet af, lagt tøj sammen og ryddet op og sorteret ud i diverse papirbunker. Senere var vi inviteret til fødselsdag i et hyggeligt kolonihavehusområde i udkanten af Tallinn. Præcis som i Danmark er folk her så glade for deres kolinihavehuse, at de mere eller mindre forsøger at gøre dem til helårsboliger. Nåh, men festen var en ren canadisk/estisk get-together. Ja, og så mig, altså. Sandsynligvis sæsonens sidste grillaften og med en varm sweater nød vi godt af klar himmel, myggenes fravær, min mands guitarspil ved bålet og en fantastisk canadisk chokolade-cheesecake. (Hov, var det ikke noget med at forrige uges tykke taskedame skulle dø?)
Søndag var udpræget afslappet, hvor det mest aktive indslag var en tur ud til det genåbnede Nõmme marked, som jeg, på trods af det kun var anden gang jeg var der, allerede elsker. Markedet var gået i efterårsmode med græskar i forskellige former, de sidste forvoksede squash, friske kantareller og tranebær, blåbær til min müesli, nødder på kviste og de tidligere omtalte havtorn. Har ellers hørt Nõmme kritisk omtalt af lokale. Vist mest fordi de fine markedsbutikker blev renoveret som et stunt i en politisk valgkampagne og fordi, at udbuddet nu er mere fancy – læs dyrere. Men jeg er stadig på det stadie, hvor jeg per refleks omregner alle priser til danske kroner med det facit, at lokalt produceret frugt og grønt er meget billigt. Også i Nõmme. En af Canada-esterne fortalte mig, at det tog hende 3 år(!), før hun holdt op med at omregne priser til canadiske dollars.
Min mand er blevet shanghajet af en gammel bekendt og har genoptaget estisk folkedans torsdage og søndage. Da jeg ikke er så integreret, at jeg glad danser med(bliver jeg mon nogensinde så integreret?), var det ensbetydende med, at jeg stenede fjernsyn resten af eftermiddagen og aftenen.
Hvor vil jeg egentlig hen med alt det her? Jeg skulle jo bare skrive at jeg var glad for at det blev tirsdag! Ud over mandags-ståen-i- stampe, skal jeg vist også passe på ikke at bruge bloggen som overspringshandling for ikke at arbejde på specialet. Slut! Tilbage til ”Intercultural Education in the curriculum: some comparative aspects from the Baltic and Nordic countries”…
fredag den 18. september 2009
Koldt
Det er midten af september og jeg sidder indenfor med halstørklæde, uldsokker og cardigan på. Jeg kan ikke tænde for varmen, for den er centralstyret her ude i sovjet-blokkene. Brrrrh! Hvad gør jeg til vinter - finder skidragten og polarundertøjet frem?
10 charmerende træk ved estere
*De elsker at synge vemodige fædrelandssange om naturen, pigen, kærligheden og sprutten.
*Sommeren er kort, så når det er endelig er varmt, giver pigerne den lige en ekstra tand med feminine og farvestrålende kjoler og matchende, høje sandaler eller stiletter.
*De er stolte af deres nationaldragter og folkloren indgår i nyfortolkede, mønstrede og broderede trøjer, strømper, sko, handsker, huer, forklæder etc. som også moderne bymennesker går med.
*Man smider ikke mad ud og man plukker, sylter, bager og spiser da frugten i haven, bærrene i hegnet og svampene i skovene.
*Der bliver stoppet ved fodgængerfelter og man rejser sig i bussen for gravide og ældre mennesker
*Estere kan ikke komme på besøg uden at have kage, drikke eller noget andet rart med.
*Det er et meget kulturelt anlagt folkefærd og unge som gamle går i teatret, operaen og til koncerter langt oftere end i Danmark.
*Estere giver ofte et par enkelte afskårne blomster til hinanden, ja selv skuespillere, musikere og lign får lidt blomster af privatpersoner. Holder du fødselsdag, bryllup eller lign. bliver du næsten begravet i blomster.
*Sauna, indsmøring i honning, slag med birketræsblade og et koldt gys går her op i en højere enhed.
*Der er en ikke ubetydelig gruppe af danskofiler i Estland :o)
*Sommeren er kort, så når det er endelig er varmt, giver pigerne den lige en ekstra tand med feminine og farvestrålende kjoler og matchende, høje sandaler eller stiletter.
*De er stolte af deres nationaldragter og folkloren indgår i nyfortolkede, mønstrede og broderede trøjer, strømper, sko, handsker, huer, forklæder etc. som også moderne bymennesker går med.
*Man smider ikke mad ud og man plukker, sylter, bager og spiser da frugten i haven, bærrene i hegnet og svampene i skovene.
*Der bliver stoppet ved fodgængerfelter og man rejser sig i bussen for gravide og ældre mennesker
*Estere kan ikke komme på besøg uden at have kage, drikke eller noget andet rart med.
*Det er et meget kulturelt anlagt folkefærd og unge som gamle går i teatret, operaen og til koncerter langt oftere end i Danmark.
*Estere giver ofte et par enkelte afskårne blomster til hinanden, ja selv skuespillere, musikere og lign får lidt blomster af privatpersoner. Holder du fødselsdag, bryllup eller lign. bliver du næsten begravet i blomster.
*Sauna, indsmøring i honning, slag med birketræsblade og et koldt gys går her op i en højere enhed.
*Der er en ikke ubetydelig gruppe af danskofiler i Estland :o)
torsdag den 17. september 2009
Kristi-Festi og de andre religioner
Det er ikke alt jeg skriver om i min blog. F.eks. nævner jeg ikke mine kære ved navn og jeg forsøger generelt at holde privatlivets skærmydsler og diskussioner med venner og familie uden for bloggens sfære. Desuden har jeg endnu ikke skrevet om hvad det egentlig er JEG skal lave her i Estland, mens min søde mand går på arbejde. Bloggen har været hyggeligt og ansvarsfrit land ind til nu. Men nu kan jeg ikke trække den længere.
Jeg skal skrive SPECIALE de næste seks måneder. Derefter skal jeg finde et job. Forhåbentligt et, der giver mening. Tykke bøger og videnskabelige tidsskrifter har invaderet mit skrivebord, så nu kryber emnet næsten af sig selv hen til computeren, ned i tasterne og ud på bloggen. Jeg håber ikke forløbet bliver lige så intenst som for den specialestuderende Anna Bella i ”Dinosaurens Fjer” (anbefales – intelligent krimi), men der bliver gang i den! Emnet er religionspolitikken i Estland – ROCK AND ROLL BABY! Ja, faktisk - for en Østeuropanørd og ex-Sovjet interesseret som mig bliver det en fest af et emne.
Estland er i dag det land i verden, hvor færrest bekender sig til en tro. 2-3 generationer er under sovjet-tiden vokset op uden kundskaber om verdensreligionerne og et fordrejet billede af hvad det vil sige at være troende. Og de generationer, der vokser op her efter uafhængigheden fra USSR/Rusland bliver for størstedelen heller ikke undervist i hverken egen kulturel kristen baggrund eller religion i det hele taget. Derfor er der i Estland i dag en udbredt uvidenhed og fordomme om trosretninger, kultur og skikke relateret til religion. Det må have nogle konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet – dem skal jeg ud og finde. En spændingsroman med Marianne som opdager. Kan I se det for Jer…?
I går var en god dag. Jeg fik en mundtlig aftale med en super cool og relevant professor om at hun skal være min vejleder. Og hun er helt oppe at ringe over mit emne, kender noget til Estland i forvejen og er meget glad for at jeg har spurgt netop hende om hjælp i opklaringsarbejdet. Alle andre der sidder inde med viden om emnet, forslag til teori eller bare holdninger til kristendom og/eller religion som fag i skolen, må meget gerne komme på banen. Så skriver det speciale sig selv!
Jeg skal skrive SPECIALE de næste seks måneder. Derefter skal jeg finde et job. Forhåbentligt et, der giver mening. Tykke bøger og videnskabelige tidsskrifter har invaderet mit skrivebord, så nu kryber emnet næsten af sig selv hen til computeren, ned i tasterne og ud på bloggen. Jeg håber ikke forløbet bliver lige så intenst som for den specialestuderende Anna Bella i ”Dinosaurens Fjer” (anbefales – intelligent krimi), men der bliver gang i den! Emnet er religionspolitikken i Estland – ROCK AND ROLL BABY! Ja, faktisk - for en Østeuropanørd og ex-Sovjet interesseret som mig bliver det en fest af et emne.
Estland er i dag det land i verden, hvor færrest bekender sig til en tro. 2-3 generationer er under sovjet-tiden vokset op uden kundskaber om verdensreligionerne og et fordrejet billede af hvad det vil sige at være troende. Og de generationer, der vokser op her efter uafhængigheden fra USSR/Rusland bliver for størstedelen heller ikke undervist i hverken egen kulturel kristen baggrund eller religion i det hele taget. Derfor er der i Estland i dag en udbredt uvidenhed og fordomme om trosretninger, kultur og skikke relateret til religion. Det må have nogle konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet – dem skal jeg ud og finde. En spændingsroman med Marianne som opdager. Kan I se det for Jer…?
I går var en god dag. Jeg fik en mundtlig aftale med en super cool og relevant professor om at hun skal være min vejleder. Og hun er helt oppe at ringe over mit emne, kender noget til Estland i forvejen og er meget glad for at jeg har spurgt netop hende om hjælp i opklaringsarbejdet. Alle andre der sidder inde med viden om emnet, forslag til teori eller bare holdninger til kristendom og/eller religion som fag i skolen, må meget gerne komme på banen. Så skriver det speciale sig selv!
mandag den 14. september 2009
Taskedamen skal dø
Det er superkliché at sige, men der er altså noget om det amerikanske saying: Home is where your heart is. I aften er jeg tilbage i Estland igen. Og selv om vi ikke har vores eget hjem endnu og jeg på mange måder slet ikke har forstået at vi skal blive der i 3-5 år, kan jeg mærke at jeg tænker "hjem til Estland", eller i virkeligheden tænker jeg nok snarere "hjem til min elskede".
Det er godt det samme, for efter efter 3 ugers rakkerliv mellem Sønderjylland, Nordsjælland, København, Gøteborg og Roskilde er jeg næsten også selv begyndt at opfatte mig som Taskedamen. For jeg skulle jo lige nå at se ALLE. Og det var også fantastisk. Men kreditkortet fik sig et ordentligt smæk, jeg er dødtræt at cafe-kaffe og sandwicher og bukserne strammer efter at have været gæst i så mange dage. Så i aften får den tykke Taskedame dødstødet og så er det altså forfra med gode løbeture, sund mad og fornuftige sengetider (gab)
Anyway - jeg har savnet bloggen og skriver snart igen
Det er godt det samme, for efter efter 3 ugers rakkerliv mellem Sønderjylland, Nordsjælland, København, Gøteborg og Roskilde er jeg næsten også selv begyndt at opfatte mig som Taskedamen. For jeg skulle jo lige nå at se ALLE. Og det var også fantastisk. Men kreditkortet fik sig et ordentligt smæk, jeg er dødtræt at cafe-kaffe og sandwicher og bukserne strammer efter at have været gæst i så mange dage. Så i aften får den tykke Taskedame dødstødet og så er det altså forfra med gode løbeture, sund mad og fornuftige sengetider (gab)
Anyway - jeg har savnet bloggen og skriver snart igen
Abonner på:
Opslag (Atom)