Overspringshandling

Godt at det endelig blev tirsdag. Så jeg endelig kan få noget fra hånden! Havde en flad mandag i går. En af de mandage, hvor det tager så lang tid for mig at komme op i gear, at når jeg endelig er ovre den værste bakke, er det tid til at parkere kroppen – og gå i seng. Mandag nats drømme var derimod livlige og fulde af mærkelige historier og ideer. Opsparet energi, vil jeg tro.

For seks år siden fik jeg et legat til et års lønnet praktikophold i handelsafdelingen på den danske ambassade herovre. Og blev i den forbindelse af og til inviteret med til fester og sociale arrangementer i ambassaderegi. Nu er vi tilbage og inviteret med igen. Det er jeg glad for. Det er hyggeligt. Men jeg håber også jeg finder mig en omgangskreds uden for det internationale selskab. Jeg får ikke snakket nok estisk ellers. Eller kommet nærmere ind på den folkesjæl, jeg er så interesseret i at opdage og forstå. Men igen, det er dejligt at omgås med andre danskere af og til og fredag var en god aften.

Lørdag sov vi længe og satte derefter en Mads & Monopolet podcast maraton i gang, mens der blev støvet af, lagt tøj sammen og ryddet op og sorteret ud i diverse papirbunker. Senere var vi inviteret til fødselsdag i et hyggeligt kolonihavehusområde i udkanten af Tallinn. Præcis som i Danmark er folk her så glade for deres kolinihavehuse, at de mere eller mindre forsøger at gøre dem til helårsboliger. Nåh, men festen var en ren canadisk/estisk get-together. Ja, og så mig, altså. Sandsynligvis sæsonens sidste grillaften og med en varm sweater nød vi godt af klar himmel, myggenes fravær, min mands guitarspil ved bålet og en fantastisk canadisk chokolade-cheesecake. (Hov, var det ikke noget med at forrige uges tykke taskedame skulle dø?)

Søndag var udpræget afslappet, hvor det mest aktive indslag var en tur ud til det genåbnede Nõmme marked, som jeg, på trods af det kun var anden gang jeg var der, allerede elsker. Markedet var gået i efterårsmode med græskar i forskellige former, de sidste forvoksede squash, friske kantareller og tranebær, blåbær til min müesli, nødder på kviste og de tidligere omtalte havtorn. Har ellers hørt Nõmme kritisk omtalt af lokale. Vist mest fordi de fine markedsbutikker blev renoveret som et stunt i en politisk valgkampagne og fordi, at udbuddet nu er mere fancy – læs dyrere. Men jeg er stadig på det stadie, hvor jeg per refleks omregner alle priser til danske kroner med det facit, at lokalt produceret frugt og grønt er meget billigt. Også i Nõmme. En af Canada-esterne fortalte mig, at det tog hende 3 år(!), før hun holdt op med at omregne priser til canadiske dollars.

Min mand er blevet shanghajet af en gammel bekendt og har genoptaget estisk folkedans torsdage og søndage. Da jeg ikke er så integreret, at jeg glad danser med(bliver jeg mon nogensinde så integreret?), var det ensbetydende med, at jeg stenede fjernsyn resten af eftermiddagen og aftenen.

Hvor vil jeg egentlig hen med alt det her? Jeg skulle jo bare skrive at jeg var glad for at det blev tirsdag! Ud over mandags-ståen-i- stampe, skal jeg vist også passe på ikke at bruge bloggen som overspringshandling for ikke at arbejde på specialet. Slut! Tilbage til ”Intercultural Education in the curriculum: some comparative aspects from the Baltic and Nordic countries”…