Op i omdrejninger

Jeg stresser over en stor aflevering i denne uge. Hjælp. skal aflevere lige om lidt (læs: om to døgn) Min hjerne har virkelig været svær at få op i omdrejninger efter en lang sommer uden faglige krav eller arbejde. Men nu er den endelig ved at komme op i gear. Kunne bare godt have tænkt mig mit nuværende arbejdstempo - i sidste uge! Når jeg det mon...? Og overlever jeg den efterfølgende vejleder-kritik?

Løbetur på vinger

Palmesuset er glemt, udskiftet til hård efterårsblæst med op til 25 m/s! Jeg har fundet vinterløbegearet frem og med hue, handsker, halstørklæde og halvdårlig, estisk morgenpop i ørerne, fik jeg endelig taget mig sammen til den første løbetur ned til Löwenruh Parken, siden jeg kom hjem fra Frankrig. Der lå flere væltede træer i skoven og den dame, der var i gang med at feje blade sammen i parken, var lidt ude på en Sisyfos opgave. Der er et eller andet cool ved at være ude at løbe, når alle andre kigger på en, som om man er vanvittig. Men med det rigtige tøj fryser jeg slet ikke. Faktisk løb jeg kun selv den halve strækning idag - vinden blæste mig hele vejen hjem

Bekendelse

Jeg har ikke fået øvet mig på mit estiske siden jeg kom hjem fra Tartu og kamikaze kurset. P-I-S. Hvordan kunne jeg smide alt det jeg lærte på gulvet?! Vi har virkelig prøvet at tale herhjemme, men jeg har været alt for meget væk fra Estland siden midten af august og IKKE lavet internet-sprogøvelser en time hver dag, som jeg ellers havde lovet mig selv. Desuden har jeg næsten kun talt engelsk med de estere jeg kender, frem for at prøve med estisk først.

Straffen kom så i går. Jeg er ude og handle. Skal købe 5 æbler. Kan hverken huske hvordan man siger ”æbler” (det vidste jeg FØR jeg startede på at lære estisk) eller tallet 5 (det lærte jeg første dag i juni måned). Hold op, hvor var det langt ude, Marianne!

Så nu tegner vi lige en streg i sandet og så er det op på hesten igen. FRA I DAG. Min estiske svigerforældre kommer og besøger os om en måned. Så er der eksamen. Mon det bliver ”…en fest for den velforberedte”?

Drager i Estland?

Efter lange dage i sensommervarme Sydfrankrig er jeg tilbage i Estland. BRRRRHHHH. Tallinn-vejret bød mig velkommen med kølig midnatsblæst og orange og brune blade i opgangen. Det har regnet siden da. Men jeg er glad for at være tilbage. Godt nok bor jeg stadig i deprimerende betonomgivelser, men det var varmt, da jeg trådte ind i lejligheden! Bossen for centralstyringen af varmen var endelig kommet frem til, at det ER koldt og derfor gjort det muligt at sætte varme på. Måske var det haglvejret eller det faktum at der nu af og til er frost på græsset om morgenen, der overbeviste dem?

Oven på nogle turbulente måneder, hvor min mand og jeg har været mere adskilte end sammen, skal vi nu bo sammen i en hel måned før jeg igen skal til Danmark. JUBIII! Det er allerede over fire måneder siden vi flyttede herover, men der er ikke ro på endnu. Måske kommer der først det, når vi er flyttet ind i vores nye hjem? Måske kommer det først, når jeg har afleveret speciale? Måske - bliver der aldrig helt rigtig ro i vores liv. Vi har altid gang i et eller andet projekt, arrangement eller lign. Og når jeg tænker efter, kan jeg egentlig også godt lide det er sådan. Men lige i øjeblikket har jeg en drage hængende over hovedet, der truer med at spy ild efter mig og rive mit hoved af, hvis jeg ikke sætter tempoet op og får skrevet noget godt på specialet den næste uges tid. Jeg tror i hvert fald, at hun er en drage, men jeg skal nok lige have et vejledermøde mere, inden jeg er helt sikker i min sag…