tirsdag den 13. oktober 2009

Bekendelse

Jeg har ikke fået øvet mig på mit estiske siden jeg kom hjem fra Tartu og kamikaze kurset. P-I-S. Hvordan kunne jeg smide alt det jeg lærte på gulvet?! Vi har virkelig prøvet at tale herhjemme, men jeg har været alt for meget væk fra Estland siden midten af august og IKKE lavet internet-sprogøvelser en time hver dag, som jeg ellers havde lovet mig selv. Desuden har jeg næsten kun talt engelsk med de estere jeg kender, frem for at prøve med estisk først.

Straffen kom så i går. Jeg er ude og handle. Skal købe 5 æbler. Kan hverken huske hvordan man siger ”æbler” (det vidste jeg FØR jeg startede på at lære estisk) eller tallet 5 (det lærte jeg første dag i juni måned). Hold op, hvor var det langt ude, Marianne!

Så nu tegner vi lige en streg i sandet og så er det op på hesten igen. FRA I DAG. Min estiske svigerforældre kommer og besøger os om en måned. Så er der eksamen. Mon det bliver ”…en fest for den velforberedte”?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar