Nu bor vi her!

Jeg er per 4. januar flyttet til Estland! Helt officielt. Nogle vil måske synes, at jeg har været rimelig lang tid om at registrere min flytning, men når man tænker på at min mand faktisk aldrig boede i Danmark, de fem år han boede i min lejlighed i København, syntes jeg selv det er gået rimelig stærkt.

I Danmark ville jeg jo efter specialeaflevering først være berettiget til en god portion dagpenge og dernæst en lidt mindre men stadig pæn sum barselsdagpenge. Jeg har på alle mulige måder forsøgt at kringle det sådan at jeg stadig kunne få fingrene ned i den danske statskasse, men når jeg samtidig gerne ville føde i Estland, kunne det simpelthen ikke lade sig gøre. I stedet kan jeg se frem til to engangsbeløb - 2500 Dkr fra Tallinn by og 2500 Dkr fra den estiske statskasse, som tak for at jeg er med til at holde befolkningstallet på 1,3 mio. oppe.

Min Far har ellers foreslået som muligt alternativ, at jeg bare kunne flytte hjem til ham i Sønderjylland den sidste del af graviditeten. Føde der, bo der, det første stykke tid. Så kunne min mand flyve ind hver 14.dag og komme med blomster og chokolade. Hyggeligt ikk´? Tak Far, men nej tak. Det er ikke lige sådan vi havde forestillet os den første tid som nybagte forældre skulle forløbe.

Jeg har efter besøg på (næsten) samtlige offentlige instanser i Tallinn, fået mit estiske ID kort og kommet i besiddelse af det rette antal stempler på min vielsesattest, for at vi overhovedet kunne få lov til at købe en bolig herovre. Ikke at man skal være gift for at kunne købe bolig, men eftersom vi havde sagt vi var gift, skulle vi også have det rigtige ”apostill”-stempel og klistermærke fra en notar i det land, vi var blevet gift. Kun et svensk originaldokument – ikke noget smart fax eller scanning her! - var juridisk gældende. Hvilket betød at et planlagt køb af lejlighed før Jul, måtte vente til det nye år. Heldigvis solgte sælgerne ikke til nogle andre de tre uger vi måtte vente og sidste lørdag fik vi nøglerne til vores nye hjem. Jubii.

På en måde er det meget sigende at jeg først nu er ”flyttet” til Estland, for det sidste halve år vi har boet i en midlertidig lejlighed uden vores egne har ting, har mere føltes om et vakuum. Jeg tror ikke vi helt havde forstået, at vi bor i Estland før nu. Men nu begynder den rigtige integration. Med vores nye hjem som base skal vi opbygge det, der skal blive vores liv herovre de næste 3-5 år.