Nu er jeg rigtig gravid

Jeg har for første gang været til vandgymnastik for gravide. Et tilbud fra hvad der svarer til Rigshospitalet herovre. Undervisningen foregik på "Søhospitalet" der lå smukt placeret mellem snedækkede graner lidt afsides fra betonblokkene. Sneen dalede sagte ned over stedet og jeg tog mig selv i at tænke: Hvor er her smukt. Indenfor var følelsen også mere som et kursted end hospital. Jeg blev vist hen til et omklædningsrum, fik en hvid morgenkåbe udleveret og senere skulle vi så igang. Jeg og kun een anden deltager! Poolen var ret lille, så jeg tror det er normalt, at der kun er to per hold. Men hvilken luksus. Og så med varm sauna og bad bagefter. For 35 kroner.



Jeg har jo fravalgt privathospital. fødselsforberedelse, gymnastik m.m i privat regi. Jeg gider simpelthen ikke gå sammen med alle diplomatfruerne og overklasseløgene. Dem jeg kender personligt er selvfølgelig søde, men i samlet flok kan det være mere end jeg lige magter. Ud fra devisen " hvad der er godt nok for de almindelige estiske kvinder, må også være godt nok for mig" går jeg til jordemoder hos det offentlige. Og det går helt fint. Hun taler endda en del finlandssvensk og er rigtig sød. Så det arrangement er jeg glad for.



Og så har jeg set min lille baby på ultralyd. Der var tavshed et godt stykke tid, så siger sygeplejersken: "Der er to". "Hva"?!! siger min mand. LAAAAAAAAAANG pause. "Ja, to arme" siger sygeplersken. "Det er det, jeg kigger efter. To arme, to ben etc" "Pyha..." tænkte både den kommende Isa (Far på estisk) og Mor...

Især for min mand blev graviditeten meget virkelig efter at have set hjertet banke som et lille fyrtårn i natten. Kroppen bevæge sig livligt omkring. Og et billede med hjem, hvor man rent faktisk kan se noget, der ligner et barn inde i min livmoder. Et billede, som vi næsten ikke kunne stirre os mætte i. Tænk engang...

Så nu er jeg rigtig gravid.