Det virker syret, med jeg har været helt oppe og køre over at høre to estiske kvinder grine idag.
Der kan jo ellers godt være lidt langt mellem smilene, glimtet i øjet og den højrøstede latter herovre. Jeg har det sidste halve år udøvet mit eget sociale eksperiment med naboerne omkring sovjet-blokken ved altid at hilse og smile til dem, hvis jeg møder dem i opgangen eller ude foran døren. De fleste kigger forvirret på mig, nogle stopper endda op. Andre ser bare vredt tilbage. Jeg forestiller mig, de står og tænker over hvor de mon kender fra mig fra, enkelte har fundet ud af, at jeg bare er en skør udlænding. Det tolereres, jeg får af og til et "hej" tilbage, men det er helt sikkert mærkelig adfærd.
Det med ikke at hilse på folk man ikke kender og i det hele taget være meget stille har jeg oplevet et par ekstreme eksempler på. Vildest er nok mine timer til vandaerobics for gravide. Der stiller kvinderne sig op 5-10 min i forvejen på rad og række nede i vandet med hovederne vendt i retning mod det sted læreren skal stå. Og der står de så. Musestille. Ingen siger en lyd. Så kommer læreren og af og til forsøger de ligesom at få folk med, ala "kom så, kan I klare 10 mere eller lign" men ingen svarer tilbage. De laver deres øvelser. Og når det er færdigt, og de fleste sætter sig ind i saunaen for at svede igennem, er det præcis det samme scenarie. Helt stille. Jeg har været tæt på at grine hysterisk, fordi det for mig som dansker er SÅ mærkeligt. Her er en masse kvinder, som lige har delt en time sammen og samtidig har det til fælles, at de alle skal have et barn. Men skaber det bund for en lille samtale ala " hvor langt er du?" eller "puh, det var hårdt idag"? Nej. Man taler ikke med folk man ikke kender. Punktum.
Eller sådan har det ofte føltes. Men så idag kommer jeg ned i bassinet - og så står der ved gud to kvinder og snakker højlydt. Og de griner! Det var lige før jeg fik en tåre i øjet. Der er håb for mig.
Der findes estere, der minder om mig derude...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Wow, ja det sker ikke så tit. :)
SvarSletSpøjst nok kender jeg da nogle fra Estland der sagtens kan grine og snakke med andre, selv fremmede. I Tallinn opdagede jeg nu også at folk godt kunne være imødekommende, bare så længe man ikke var alt for pågående.
Men det er sikkert bare os danskere der er vant til at være sociale...
- Jens
Kære Jens, Selvfølgelig generaliser jeg tit her på bloggen. Der er tale om her-og-nu indtryk.
SvarSletJeg oplever folk er imødekommende hvis du har en vej ind, dvs hvis du bliver introduceret gennem deres venner plus at der er tale om estere, der enten er sammen med en udlænding, selv er udlandsestere eller estere, der har rejst meget i udlandet. Og så er der jo russerne, som har en helt anden mentalitet.
Der hvor kontrasten er stor fra forhold i Danmark, er når man sætter et antal estere, der ikke umiddelbart kender hinanden sammen f.eks. til en koncert eller til gymnastik.