Do you speak English?

Jeg var låst ude igår nat. Ikke fordi jeg havde glemt min nøgle på et hotelværelse, som jeg gjorde i Niznijj Novgorod, Rusland for snart 8 år siden. Ikke fordi jeg havde ladet den blive liggende i Sønderjylland hos min far eller i Sverige hos svigerfamilien, hvilket jeg også har præsteret. Eller slet og ret bare havde smækket mig ude. Nej. Denne gang var faktisk ikke min skyld. Den digitale dørlås havde udviklet storhedsvanvid og tilføjede "0"er efter hvert tal jeg trykkede ind. Så jeg kunne hverken trykke min egen kode ind eller ringe til en af de andre beboere og forsøge at få dem til at lukke en fremmed ind efter midnat.

Det var sent, der var meget få mennesker på gaden og jeg var bare træt oven på en weekend, hvor Frederiksberg lejligheden blev omorganiseret, private ting pakket ned og en masse studentermøbler blev slæbt til storskrald. Jeg følte mig lidt Palle-alene-i-verden - især da hele den estiske klan af familien inkl min mand er i Tyskland og ingen svarede på deres respektive mobiler.

Jeg besluttede mig for at vente lidt og se om der evt skulle komme nogle naboer eller genboer. Og der gjorde der. FLERE gange. Men de enten ignorerede mig eller var skræmte over at en fremmed udlænding tiltalte dem eller forsøgte at løbe efter dem. Det samme kunne sikkert også have fundet sted i København. Hmm. Ingen succes.

Derfor besluttede jeg mig for at overrumple et ungt kærestepar der sad og talte afsides under et træ. Vabandust, do you speak English? Njet sagde manden, a little sagde pigen og på god kombi Engelsk/Russisk fik jeg forklaret mit problem. De kunne naturligvis heller ikke løse problemet med dørlåsen, men pigen kunne noget andet. Hun kendte nemlig en venindes bedstemor i min opgang, som hun fik fat i og den stakkels gamle dame kom så stavrende ud i sit nattøj og lukkede mig ind. Spaziba balshoi, kære pige. Hvilken lettelse det var endelig at komme ind, smide skoene og flade ud i sofaen.

bye bye lejlighed

Under et lynvisit hjemme i Danmark lukkede jeg igår for sidste gang døren til lejligheden på Frederiksberg. Jeg har ejet den i over 11 år. Vemodigt - det var det altså...

Træhus drømme

Hvem drømmer ikke om at bo i "Tagrende"? eller "Mel"? eller endnu bedre "Sump"?

På jagt efter områder, jeg kunne tænke mig at bo i, gik vi i weekenden rundt i det gamle arbejderkvarter "Fiskehus", et område der tidligere var beboet af fiskerfamilerne og har eksisteret siden 1400 tallet. Idag finder man mest gamle, charmerende træhuse med søde udskæringer og krummelurer, bygget som industri og arbejderkvarter i perioden 1910-1930. Og da det ligger i gåafstand fra den gamle by = centrum, er det et oplagt område at kigge nærmere på.

Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg er forelsket. Eller forblændet. Især i "Fabrik". De fleste huse/lejligheder trænger dog til mere end bare en kærlig hånd. Og - det er farligt at kigge efter ens fremtidige hjem her om sommeren, hvor alt er grønt, lyst og varmt. Selv blind kærlighed kan nok ikke varme mine frosne tæer i de huse midt i -10 -15 C graders vinteren eller ?

Men drømme om et grønt hus med hvide udskæringer koster ingenting...

Mission postkontor II

Netop som jeg troede at jeg i dag måtte erklære mission postkontor II for mission impossible, fandt jeg endelig stedet. Gemt bag et andet stort hus, rundt om et hjørne og nede i en kælderlignende bygning – DER kan man afhente pakker sendt til mit lokalområde! Men det var lige før jeg ikke fik min pakke, da min far havde skrevet min mands efternavn i stedet for mit på brevet. Her kom mine foreløbige 8 privattimer i estisk mig til gode. Jeg kunne nemlig sige sætningerne: ” Jeg bor med min mand” og ”vi er gift” og ”lejlighed” fik jeg efter personalets drøftelse frem og tilbage lov til at få mit brev. Tak frk. Peberpille!

Og hvad var der så i 1.2kg brevet? Var det en værdig mission?

Ud over et kort, et foto af mig med en stor fisk, et stort bundt friske krydder urter fra haven i Løjt Kirkeby, der nu var knap så friske – faktisk mugne - så var der en stor skat, bestående af 8 stk. Berlingske Kultur og Magasin sektioner. Nyheder får jeg nemt herovre via nettet og CNN eller BBC, men kulturstoffet bliver skønt at læse på den gode gammeldags måde. Tak Far!

Så mangler jeg bare at få min streaming af ”Mads og Monopolet” til at fungere optimalt og min stempelkaffekande til Tallinn, så er det næsten som at være derhjemme en hyggelig lørdag formiddag…

mission postkontor I

Åh, ja - jeg havde helt glemt hvordan det kan være, at finde et bestemt sted i boligblok områder i Østeuropa...

Dagens destination: et bestemt postkontor i min nuværende bydel Mustamäe (Sorte Bjerg)

Formål: afhentning af 1stk 1.2 kg brev fra farmand, der lå og ventede på mig

Tid: 2½ time vandren frem og tilbage mellem soviet bogligblokke med ingen eller ringe skiltning, veje der stopper for så at forsætte i helt andre retninger, russere og estere, der konsekvent viste mig vej i nye retninger, end dem jeg allerede havde fået anvist.

Resultat: Mission mislykket, fandt i stedet to andre postkontorer og to små foreller, 2 citroner og ½ kg champignon. Mission postkontor uafsluttet.

ude godt, hjemme bedst?

At booke et privat sommerhus over nettet er lidt som at være med i lotteri, man ved aldrig om man har trukket en nitte. Det er næsten altid hyggeligt at være der, uanset hvordan det ser ud men denne gang havde vi altså været heldige! Anledningen var min mands forældres 40 års bryllupsdag. De havde bedt os om at arrangere noget (en lille fest eller lign) men da der om 3-4 uger igen skal være stor familiefest, havde vi sammen med min mands to andre søskende besluttet i stedet at overraske dem sidste weekend med en 4 dages sommerhustur et naturskønt sted i Sverige.

Og huset var så fint, så fint med den helt rigtige svenskrøde farve på træværket, åbent ildsted i stuen og overalt gamle almue klenodier og nostalgisk pynt fra en anden tid. Omkring huset var mosbegroede store klippesten, vilde blomster og gamle æbletræer. Vi lavede konstant god mad, snakkede hinanden et øre af og gik ture blandt massevis af violet og lyserøde lupiner, duftende liljekonvaller og blomstrende lingon og blåbærbuske. Jeg er også meget stolt over at kunne fortælle at jeg har mødt min første elgkalv ude i skoven, der måske, måske ikke, var blevet væk fra sin mor.

Da jeg så skal hjem, står jeg ude i Arlanda lufthavnen og kan simpelthen ikke se min afgang. Der er afgange inden og afgange efter, men ikke på det tidspunkt jeg skal flyve. Frem med billetten, dobbeltchecker tidspunktet, jo den er god nok. Kigger på flynummer, nej den er der ikke. Kigger afgangene igennem en gang til langsomt, for den MÅ jo være der. Og så slår det mig. Jeg står og er på vej hjem, men det er jo ikke ”Copenhagen” afgangene jeg skal kigge efter længere.

Jeg har endnu ikke helt har forstået, at jeg ikke bare er på kortvarigt ophold i Tallinn

Man ved man er flyttet fra Danmark, når:

… ting kvinder ikke sparer på, på trods af finanskrisen, er sko, makeup, undertøj og personlig pleje

… bilerne konsekvent stopper for fodgængere og folk altid rejser sig for ældre mennesker i bussen

… Sankt Hans/midsommer betyder to dage fri til årets største festdag

… tilbudsaviser reklamerer med 400g hakket kød for 7,50 kr eller 1 kg kartofler til 90 øre

… man kigger på lejligheder og opdager at selv to og tre værelses lejligheder har sauna

... mænd bliver komplimenteret for at kunne lave mad, hvis de kan skære en tomat i skiver

… fattigdom får gamle bedstemødre til at plukke buketter eller svampe i skoven og forsøge at sælge dem i bymidten for (næsten) ingenting.

… mejeriindustrien ikke er domineret af Arla og det er helt normalt at supermarkedet har en 10 meter lang gang udelukkende med forskellige slags yougurter

… man i sommerhalvåret ikke kan lave aftaler med nogen i weekenden, fordi de er taget i sommerhus

… syrnede, sure agurker og hvidløgsrugbrød og friterede kartoffelskræller er en normal bar-snack til øl

Velkommen til min verden!

I dag til min estisk undervisning blev jeg introduceret til SKEMAET. Et lille eksempel: Navneordet "hund" kan bøjes i følgende kasus…

1) Nominativ -ma, Nominativ -ta
2) Genitiv
3) Partitiv
4) Illativ
5) Inessiv
6) Elativ
7) Allativ
8) Adessiv
9) Ablativ
10) Translativ
11) Essiv
12) Terminativ
13) Abessiv
14) Komitativ

Lige nu ville det have været meget godt ikke at være sprunget fra den klassisk-sproglige linie i gymnasiet…

Første uge

Så er eesti-festi startet! I løbet af de to første døgn herovre fik jeg spist skidtfisk, drukket mørkt øl, set folkedans optrædende og fejret det estiske flags 125 års fødselsdag ved at se mine svigerforældre synge med statskancelliets kor kl. 7.00 om morgenen - en regnfuld begivenhed, der fandt sted ved lossepladsen, undskyld slotspladsen Lossiplats. De sang blandt andet nationalsangen, der var forbudt under sovjet-tiden og flagsangen Eesti Lipu Laul, mens de blå, hvide og sorte farver blev hejst i Pikk Hermans flagstang… De få, der havde trodset regnen og det tidlige tidspunkt, virkede bevægede og jeg fik endda nikket høfligt til både præsident Henrik Ilves og statsministeren Andres Ansip

Min mand rejste dagen efter vores ankomst 4 dage på udlandsrejse og det var lidt specielt at være her alene, når jeg nu engang er rejst herovre pga. ham. Men dagene gik hurtigt med at genopdage gode, gamle Tallinn, der ikke har forandret sig meget siden jeg boede her for fem-seks år siden (wauw, hvor er tiden gået hurtigt), selv om hele turistvirksomheden tydeligvis har fået et seriøst skub fremad. En udvikling, der naturligt øger menneskemængden i de små, kringlede gader og visse steder presser restaurationspriserne i vejret. Men, men - her er stadig billigt at leve.

Vi bor midlertidigt i familiens ”ferielejlighed” i et klassisk sovjet boligbyggeri, mens vi venter på at få solgt lejligheden på Frederiksberg. I dag har vi slæbt os ømme i armene af at bære 40 liter blomster jord, altankasse og diverse blomsterkrukker hjem fra supermarkedet. Jeg fik lyst til at forskønne beton altanen, nu vi efter al sandsynlighed skal bo her sommeren over. Der blev plantet lidt af hvert og også sået et par poser blomster frø, heriblandt den estiske nationalblomst, blå kornblomst. Selvfølgelig. En oase er vist for meget sagt, men det bliver rart med lidt grønt at se på, når solskinnet forhåbentligt snart vender tilbage.

I morgen har jeg min første undervisningsdag med min estiske privatlærer med hobitnavnet Pille Pipar. Jeg håber hun er en skrap, krævende men humoristisk Peberpille, så vi kan sætte tempo på og få lært det der estisk i en fart! Jeg får aldrig igen så meget tid til at lære sproget, som lige nu.