mandag den 25. maj 2009
ØV
Sådan noget P-I-S. Køber kan ikke stille pengene. Vi skal ud og finde en ny. Afblæs flytning m.m. ØV
torsdag den 21. maj 2009
Mavesyre
Så er der drama på drengen. Min køber til lejligheden kan pt ikke stille bankgaranti, da vedkommende mangler at få lov at låne 100.000 i banken. Sølle 100.000. Skide finanskrise! TØSEDRENGE, NÆRRIGRØVE er de, bankerne. Min ejendomsmægler fortæller, at de i forrige uge mistede 3 andre handler på omtrent samme måde.
Men køber har skrevet under og fristen til at fortryde udløb tirsdag. Så retligt set hænger vedkommende på den. Skulle køber nægte at betale, kan vi i værste fald få vores penge ved at lægge sag an, men det kan tage år og er absolut ikke et drømmescenarie. Så det er bare på med vanten og lade nye folk komme ud at se lejligheden. IR-RI-TE-REN-DE.
Da fristen udløb tænkte vi: så, nu er den hjemme og vi HAR booket flyttefirma (KUN 28.000...), der planlagt skal hente vores gods på onsdag. Men hvis vi ikke sælger nu, så er det vist en dårlig ide at flytte tingene, for helt ærligt: det er længe siden vi har malet, og der kommer til at se ret snusket ud, når alle møbler er fjernet. Ejendomsmægleren har også sagt flere gange, at det er nemmere at sælge en beboet lejlighed.
Det der ærgrer mig, er at vi slet ikke havde regnet med at få solgt så hurtigt, og vi havde derfor indrettet os derefter. Så kommer der pludselig en køber, der hu-hej vil overtage 3 uger efter hun har skrevet under. Så sætter vi hele flytte maskineriet igang, kører derudaf med diverse planer, indgår aftaler, bestiller flybilletter og så - bliver der trukket i nødbremsen. BREMS. TILBAGE. FORFRA. Spild af energi. Men som min kære mand plejer at sige: Det ordner sig. Der er stadig en mulighed for at køber kan rejse de sidste penge ved hjælp af familien. SENEST MANDAG!! har vi sagt.
Så denne kristi himmelfartsmorgen sender jeg en mariehøne op for at bede om godt vejr til vores udendørs afskedsfest på lørdag, og nu den er deroppe: 100.000 til vores køber...
Men køber har skrevet under og fristen til at fortryde udløb tirsdag. Så retligt set hænger vedkommende på den. Skulle køber nægte at betale, kan vi i værste fald få vores penge ved at lægge sag an, men det kan tage år og er absolut ikke et drømmescenarie. Så det er bare på med vanten og lade nye folk komme ud at se lejligheden. IR-RI-TE-REN-DE.
Da fristen udløb tænkte vi: så, nu er den hjemme og vi HAR booket flyttefirma (KUN 28.000...), der planlagt skal hente vores gods på onsdag. Men hvis vi ikke sælger nu, så er det vist en dårlig ide at flytte tingene, for helt ærligt: det er længe siden vi har malet, og der kommer til at se ret snusket ud, når alle møbler er fjernet. Ejendomsmægleren har også sagt flere gange, at det er nemmere at sælge en beboet lejlighed.
Det der ærgrer mig, er at vi slet ikke havde regnet med at få solgt så hurtigt, og vi havde derfor indrettet os derefter. Så kommer der pludselig en køber, der hu-hej vil overtage 3 uger efter hun har skrevet under. Så sætter vi hele flytte maskineriet igang, kører derudaf med diverse planer, indgår aftaler, bestiller flybilletter og så - bliver der trukket i nødbremsen. BREMS. TILBAGE. FORFRA. Spild af energi. Men som min kære mand plejer at sige: Det ordner sig. Der er stadig en mulighed for at køber kan rejse de sidste penge ved hjælp af familien. SENEST MANDAG!! har vi sagt.
Så denne kristi himmelfartsmorgen sender jeg en mariehøne op for at bede om godt vejr til vores udendørs afskedsfest på lørdag, og nu den er deroppe: 100.000 til vores køber...
tirsdag den 19. maj 2009
45.000 fra eller til...
Hjælp! Så har vi fået det første bud på hvad flytning af vores ting til Estland skal koste: stille og rolige 45.000 KR!
Overvejer kraftigt at spille både quick, skrab, keno, lotto MED joker, poker m.m. i denne uge.
Overvejer kraftigt at spille både quick, skrab, keno, lotto MED joker, poker m.m. i denne uge.
søndag den 17. maj 2009
Spis, spis, spis
Puh, hvor er jeg mæt! I disse dage slutter min mand og jeg den ring vi startede, da han første gang var på besøg i Danmark. Vi besøger eller har besøg af alle de samme søde mennesker som tog imod os for fem-seks år siden. Og så spiser vi! Klokken er 9.30 om morgenen, jeg har spist en lille portion yougurt med müsli og jeg føler mig fuldstændig opspilet og forspist. Det hele skal være ekstra hyggeligt nu det er SIDSTE GANG hele tiden. I Danmark og de fleste andre lande jeg ellers kender, betyder det at spise godt, at spise meget – hele tiden. Altid dessert og eller noget til kaffen. Og lidt godt at drikke. Vægten i soveværelset samler støv, for det er det eneste sted, jeg ikke aflægger visit i øjeblikket. Det bliver nemlig knap så hyggeligt!
Nåh, det var alt for nu. Jeg skal snart over til en veninde, der er uddannet dessertkok…
Nåh, det var alt for nu. Jeg skal snart over til en veninde, der er uddannet dessertkok…
fredag den 15. maj 2009
Location
De første år jeg boede her, i starten af 20´erne syntes jeg kvarteret og Frederiksberg i det hele taget, var enormt kedeligt. Næh, Nørrebro – Der skete noget! Det var også meget der, vi gik i byen eller på cafe. Så blev det Vesterbro. Så Islands Brygge og Ama´r i det hele taget. I hvert fald om sommeren. Kun Østerbro var mere søvnigt end Frederiksberg, der altid var lidt for pæn, lidt for borgerligt kontrolleret. Det synes jeg ind imellem stadigvæk.
Location, location, location. Et ord ejendomsmæglere godt kan lide at sige, når vi snakker om hvilket beløb min lejlighed burde kunne sælges for. ”Det ligger jo så centralt, Marianne. ALT er i nærheden. Butikker, supermarkeder, cafeer, restauranter”. Jo jo, det kan godt være. Men hvis det stod til mig, kunne de mennesker, der arbejder ovennævnte steder, godt være et af salgsargumenterne.
Der er min søde, skeløjede blomsterhandler på Godthåbsvej, der hilser alle kunder med et ”goddag min ven”, fedter for mig og siger, jeg er et godt eksempel på hvor flinke folk fra Jylland er. Og når jeg er faldet for smigeren og har valgt nogle blomster, så altid kommer med samme vittige bemærkning: ” Og hvad med mig, skal jeg ikke have nogen blomster”?” Hihi”, griner vi og så giver han mig 2-3 kr. i rabat, fordi det jo er mig!
Indehaveren af Cirkeline legetøjsbutikken har været meget venlig og stærkt leveringsdygtig i det lidt skæve og sjovere legetøj til diverse babyshowers og børnefødselsdage, efterhånden som veninderne har poppet børn ud.
Der er min charmerende, halvskaldede, halvgamle italiener, der gør kur til mig og kysser min hånd på trods af, at det altid er når jeg er trættest, grimmest og/eller mest tømmermænds-agtig jeg har købt penne med kødsovs og vildsvineragout af ham. De komplimenter faldt altid et godt sted.
Der er Beiers chokoladefontaine og de alt for tynde, smukke og kliniske piger, der sælger himmelske fyldte chokolader til ca 11 kr stykket.
Hele den søde familie i hjørnekiosken Candy, der snart er det eneste sted i området, brevskrivere kan opstøve et frimærke.
Den høje brillemand med ”Danmarks billigste priser”, der altid smyger om hjørnet for at ryge sine smøger. Mon det er bad business, at ryge uden foran butikken? Sikkert.
Der er Frederiksbergs sidste, rigtige kassedame i Kvickly, som balancerer det der sur-søde service niveau til perfektion. Ja selv den suuuuuuuure, unge salgsassistent med de højt tatoverede øjenbryn sendte mig pludselig et overskudsagtigt smil i går.
Den standhaftige antik-dame, der beundringsværdigt hver morgen troligt sætter sine ting ud på gaden og hver aften sætter alle sine ting ind igen, uden rigtig at have solgt noget.
Torvet ved Den blå Hund og cafeen i Landbohøjskolens have er et must, men ellers halter cafe- og byliv stadig lidt efter her på Frederiksberg. Med tiden er jeg dog endt med at sætte pris på, at festen og det sene natteliv foregår andre steder i København end uden for min hoveddør :o)
Location, location, location. Et ord ejendomsmæglere godt kan lide at sige, når vi snakker om hvilket beløb min lejlighed burde kunne sælges for. ”Det ligger jo så centralt, Marianne. ALT er i nærheden. Butikker, supermarkeder, cafeer, restauranter”. Jo jo, det kan godt være. Men hvis det stod til mig, kunne de mennesker, der arbejder ovennævnte steder, godt være et af salgsargumenterne.
Der er min søde, skeløjede blomsterhandler på Godthåbsvej, der hilser alle kunder med et ”goddag min ven”, fedter for mig og siger, jeg er et godt eksempel på hvor flinke folk fra Jylland er. Og når jeg er faldet for smigeren og har valgt nogle blomster, så altid kommer med samme vittige bemærkning: ” Og hvad med mig, skal jeg ikke have nogen blomster”?” Hihi”, griner vi og så giver han mig 2-3 kr. i rabat, fordi det jo er mig!
Indehaveren af Cirkeline legetøjsbutikken har været meget venlig og stærkt leveringsdygtig i det lidt skæve og sjovere legetøj til diverse babyshowers og børnefødselsdage, efterhånden som veninderne har poppet børn ud.
Der er min charmerende, halvskaldede, halvgamle italiener, der gør kur til mig og kysser min hånd på trods af, at det altid er når jeg er trættest, grimmest og/eller mest tømmermænds-agtig jeg har købt penne med kødsovs og vildsvineragout af ham. De komplimenter faldt altid et godt sted.
Der er Beiers chokoladefontaine og de alt for tynde, smukke og kliniske piger, der sælger himmelske fyldte chokolader til ca 11 kr stykket.
Hele den søde familie i hjørnekiosken Candy, der snart er det eneste sted i området, brevskrivere kan opstøve et frimærke.
Den høje brillemand med ”Danmarks billigste priser”, der altid smyger om hjørnet for at ryge sine smøger. Mon det er bad business, at ryge uden foran butikken? Sikkert.
Der er Frederiksbergs sidste, rigtige kassedame i Kvickly, som balancerer det der sur-søde service niveau til perfektion. Ja selv den suuuuuuuure, unge salgsassistent med de højt tatoverede øjenbryn sendte mig pludselig et overskudsagtigt smil i går.
Den standhaftige antik-dame, der beundringsværdigt hver morgen troligt sætter sine ting ud på gaden og hver aften sætter alle sine ting ind igen, uden rigtig at have solgt noget.
Torvet ved Den blå Hund og cafeen i Landbohøjskolens have er et must, men ellers halter cafe- og byliv stadig lidt efter her på Frederiksberg. Med tiden er jeg dog endt med at sætte pris på, at festen og det sene natteliv foregår andre steder i København end uden for min hoveddør :o)
lørdag den 9. maj 2009
Solgt!?
Så er lejligheden solgt - tror jeg! Køber skriver under i morgen og vil overtage 1. juni. Hurra, hvor er det gået stærkt! Tak til andelsbutikken.dk. Og UPS. Hvordan er det lige vi skal nå at pakke og finde ud af hvordan vi får tingene til Estland og opmagasineret, nu når alle dagene fra nu af er booket med diverse hyggelige sammenkomster? Vi troede der ville gå op til 6 måneder. Mindst. Men det er et positivt problem. MEGET POSITIVT
tirsdag den 5. maj 2009
estisk - take one
Tere Hommikust!
Minu nimi on Marianne
Mina ei ole väike tudrük
Mina olen naine
Mina olen kolmkümmendkaks (32)aastat vana
Hm. Det er vist meget godt jeg får privatlærer i Estland fra juni måned OG har tilmeldt mig et intensivt estisk sommer skole program. Det er nu eller aldrig. Jeg bliver indkvarteret hos en ikke engelsktalende familie og kommer ikke hjem i 14 dage. Føles lidt som at være 16 igen. Men denne gang skal jeg ikke spørge værtsfamilien om lov til at være sent ude :o)
Minu nimi on Marianne
Mina ei ole väike tudrük
Mina olen naine
Mina olen kolmkümmendkaks (32)aastat vana
Hm. Det er vist meget godt jeg får privatlærer i Estland fra juni måned OG har tilmeldt mig et intensivt estisk sommer skole program. Det er nu eller aldrig. Jeg bliver indkvarteret hos en ikke engelsktalende familie og kommer ikke hjem i 14 dage. Føles lidt som at være 16 igen. Men denne gang skal jeg ikke spørge værtsfamilien om lov til at være sent ude :o)
søndag den 3. maj 2009
Kendis-farvel
Så er det startet. Farvel´erne og afskeds-tam-tam´erne. Sidste weekend var det farvel til venner i Skanderborg, næste uge min familie i Sønderjylland, snart kommer sidste møde i logen, i klubben, i netværket, i sportsforeningen, et par afskedsfester men værst af alt – afsked med gode venner og veninder enkeltvis. Det er ikke til at holde ud at tænke på. For ikke at tale om de invitationer og arrangementer der er på plakaten i juni, som jeg går og bilder mig selv ind, jeg lige kan flyve hjem til. Reelt set kan det højst blive et af dem, måske ingen.
Så vil jeg hellere starte med at sige farvel til en anden slags venner. Dem, hvis ansigter jeg kender så godt. Dem jeg nikker så diskret til, at de kan være i tvivl, om det var en hilsen eller ej. Og derfor heller ikke hilser tilbage. Mine lokale kendis venner.
Så farvel til sexede Taxa-Mike, der ofte cykler forbi min hoveddør – altid med skægstubbe, altid sexet. Farvel til Thomas Bo Larsen, der mister lidt af det rapkæftede gadedrengs image, når vi sammen lidt trætte handler ind i Kvickly med briller og poser under øjnene. Farvel til mine løbebuddies Jacob Rosenkrands fra DR2 Udland (mere af den slags programmer - NU!) og Go´aften Danmarks Michele Bellaiche. Farvel til trylle-komikeren Rune Klan, der hverken griner eller tryller i Søndermarken, men også bare nyder en gåtur der af og til. Farvel til Nanna, der altid får mig til at smile ved tanken om sangen Buster og som jeg ville ønske jeg kunne give et smil tilbage til. Jeg kunne også have skrevet farvel til tv-værterne fra TV2 Lorry , ham den skaldede fra forsikringsreklamerne og Nikolas Bro og Iben Hjejle, men det blev ligesom aldrig helt det samme med Jer. Men til Jer andre: Tak for at have delt Frederiksberg gader og butikker med mig, når der ikke var andre, der skulle med ud at handle ind, løbe eller gå en tur.
Så vil jeg hellere starte med at sige farvel til en anden slags venner. Dem, hvis ansigter jeg kender så godt. Dem jeg nikker så diskret til, at de kan være i tvivl, om det var en hilsen eller ej. Og derfor heller ikke hilser tilbage. Mine lokale kendis venner.
Så farvel til sexede Taxa-Mike, der ofte cykler forbi min hoveddør – altid med skægstubbe, altid sexet. Farvel til Thomas Bo Larsen, der mister lidt af det rapkæftede gadedrengs image, når vi sammen lidt trætte handler ind i Kvickly med briller og poser under øjnene. Farvel til mine løbebuddies Jacob Rosenkrands fra DR2 Udland (mere af den slags programmer - NU!) og Go´aften Danmarks Michele Bellaiche. Farvel til trylle-komikeren Rune Klan, der hverken griner eller tryller i Søndermarken, men også bare nyder en gåtur der af og til. Farvel til Nanna, der altid får mig til at smile ved tanken om sangen Buster og som jeg ville ønske jeg kunne give et smil tilbage til. Jeg kunne også have skrevet farvel til tv-værterne fra TV2 Lorry , ham den skaldede fra forsikringsreklamerne og Nikolas Bro og Iben Hjejle, men det blev ligesom aldrig helt det samme med Jer. Men til Jer andre: Tak for at have delt Frederiksberg gader og butikker med mig, når der ikke var andre, der skulle med ud at handle ind, løbe eller gå en tur.
Abonner på:
Opslag (Atom)