humørfyldt kamikazeuge

I morgen er sidste dag på det jeg efterhånden refererer til som kamikaze-ugen i Tartu. Undervisningen er grammatisk hjernevask for viderekomne. Anden uge har været en hård og anstrengende uge – men også en meget sjovere uge. Efterhånden som jeg har lært min værtsfamilie bedre at kende og selv er blevet lidt bedre til at konstruere korte men tæt på forståelige sætninger, har vi haft mere selskabeligt sammen. Vi er gået fra at jeg fik serveret morgenmad i køkkenet, efter at familien havde spist, til at vi nu spiser sammen. Vi hyggesnakker, laver sjov (her bliver jeg NØDT til også at involvere engelsk), jeg har lavet en god middag til dem, men bedst af alt: Jeg hænger ud med min søde værtsmor.

Der er filmfestival i Tartu hele denne uge og på rådhuspladsen er hver aften en eller flere gratis fremvisninger på storskærm. Tirsdag så vi sammen en sweizisk film ”Tandoori Love” om et indisk kærlighedsforhold – på estisk! Havde sat min lid til mine tyskkundskaber, men de rakte ikke til at forstå sweizer deutch, så der blev læst estiske undertekster for fuld skrue. Bagefter drak vi vin til efter kl. 2.00 med min værtsmors veninde Marja – og aldrig har estisk været så let som efter et par glas vin.

Veninden er et af de mest livlige mennesker jeg længe har mødt. Meget høj, tyk, dødcharmerende, masser af mimik, grinende og så snakkede hun estisk non-stop til mig og jeg forstod hende faktisk. Eller sådan føltes det. Hun har også lært sin finske mands børn fra et tidligere ægteskab estisk meget hurtigt ved insisterende at blive ved med at føre en samtale ind til børnene reelt forstod hende.

Nåh, men Marja var så supersød sammen med min værtsmor at arrangere en naturskøn tur ud til Marjas sommerhus med tilhørende 4 tønder land. Grunden lå lige ned til kæmpe søen Peipsi, der løber langs det meste af Estlands østlige grænse. Og der var helt mennesketomt – ud over 5 kvinder med stort k, der nøgenbadede i solnedgangen, svedte tran i en gammeldags russisk 100 grader varm sauna (inkl. ”piskning” med våde birkeblade) og spiste grillede pølser og sure agurker med god appetit. Min hud er blevet godt skrubbet igennem og håret er silkeblødt efter vask i det rene, kalkfrie vand. Frederiksberg Forsyning - go home!

Jeg længes efterhånden efter at se min mand igen, men det har nu været fedt at rejse herned alene. Man oplever andre ting når man ikke har en følgesvend som ”back-up". Det bliver svært at undvære familiens hvide katte, der er krøbet op i sengen til mig, op på skødet og sågar op på min laptoc og opslåede ordbøger for at blive aet og snakket med. De er dødforkælede, spiser kun det bedste af det bedste men er ret kære. Men min værtsmor elsker dem (næsten) højere end sin mand, så det går vist ikke.

Næste udfordring i projekt "Mariannes integration i Estland" bliver så rent faktisk også at tale estisk derhjemme. Jeg har nok altid tænkt, at det var noget, der ville komme automatisk – at når vi boede i Estland, ville vi tale estisk sammen. Men dansk/svensk har været VORES sprog i nu snart syv år, og det ændrer man ikke sådan bare lige på. Vi har talt om at vi nok må aftale bestemte tider eller former at tale det nye sprog sammen på. Bare i starten, ind til det bliver mere naturligt. Jeg er selv et ret stort sludrechatol, så jeg ved, jeg vil finde det frustrerende ikke at kunne udtrykke mig så godt. Måske hvis jeg ved, at jeg senere på aftenen kan tale dansk, er det ok at jeg f.eks. under middagen ikke kan sige præcis, det jeg havde tænkt. Hvem ved, min mand kommer måske endda til at sætte pris på lidt madro til en forandring?