Tilbage - nu med mave på

Kære læsere. Der er sket mange nye ting i mit og vores liv herovre siden oktober. I skal nok få alle nyhederne i løbet af de kommende uger. Her er den første:

Jeg er gravid. I 13. uge eller som de fleste normale, ikke-gravide omtaler tid: lidt mere end 3 måneder henne. Jeg har altid syntes det var enormt forvirrende, at gravide pludselig begynder at omtale tid i uger. Jeg syntes, det stillede urimelige krav til min hovedregningskundskaber at finde ud af hvor langt en veninde var, hvis hun f.eks. udtalte: ”Jeg er i 23. uge”. Øhh… ok? Til de uindviede, der som jeg, gik rundt og tænkte at en graviditet varer 9 måneder, det ved ALLE, kan jeg fortælle, at man hos lægen, hos jordemoderen, i gravid bøger og blandt andre gravide blive tæppebombarderet med det ”faktum” at en graviditet varer 4o uger ligesom al snak er orienteret omkring hvilken uge, man er i. Så de/jeg kan ikke gøre for at vi langsomt mister vores skolelærdom og begynder at regne på en ny måde.

Jeg har spist og kastet så meget op at jeg i et andet liv ville blive erklæret for bulimiker. I december måned havde jeg svært ved at se charmen ved at være gravid. Det er endelig ved at stilne af men jeg fik en overgang faktisk card blanche fra lægen til at spise lige så usundt jeg ville, bare jeg fik nogle kalorier i mig. Det var nye boller på suppen. Det er jo ellers noget af en kold tyrker at blive gravid. Man må hverken drikke eller ryge, der skal skæres kraftigt ned på andre dejlige stimulanser så som koffein og chokolade og desuden er der restriktioner på rødt oksekød, bestemte fiskesorter og oste. Intet smager som det plejer og en ret jeg har længtes efter at spise en hel dag, siger mig pludselig ingenting, når først den er færdig og står på middagsbordet. Men man må spise alle de grøntsager og frugter man har lyst til…

Alle indtryk bliver forstærket, når man får mave på. Lugte, der normalt er ubehagelige, er nu FRYGTELIGE og direkte adgangsbillet til en tur ud med hovedet ned i toilettet. Tænk at mad jeg normalt holder af LUGTER så meget. Så HOLD DOG OP MED STÅ OG OSE SÅ MEGET, råbte jeg f.eks. til min søde mand, da han helt uskyldigt stod og stegte en svensk falukorv, som JEG havde bedt om at få til aftensmad. LUFT UD….NEEEEEEEJ. DET ER KOLDT!!!! LUK VINDUET!!!!! PUH, HVOR DET LUGTER. JEG SKAL IKKE HAVE NOGET AF DET! Og så græder jeg lidt, hvis min mand tillader sig at sende mig en syrlig bemærkning eller hvis jeg på nogen måde opfanger en vibe om, at han et øjeblik ikke syntes jeg er guds gave til manden.

TV kanalen Hallmark sender pludselig gode og rørende film (læs: det er stadig en b-film kliche-romantisk-plidder-pladder kanal)

Jeg kan svinge fra at være super frisk og fyldt med energi sætte diverse projekter i søen, hvorefter jeg 30 sekunder senere bliver dødtræt, må sidde ned og få noget at drikke/spise. Det er en kæmpe sejr først at gå hjem fra en fest efter kl. 1.00. WAUV… I hverdagene er der ellers stor risiko for, at hvis folk ringer til mig efter kl. 20.00 dansk tid, så er jeg - natteravnen – allerede gået i seng.

Det er noget af et vildt hormon-trip jeg er ude på og til forskel fra den rus man kan købe bag Hovedbanegården, så varer min ved! Jeg ved nu heller ikke om der faktisk er nogle der ville betale penge for det her – Jo – slutproduktet – barnet, der skal gøre det hele værd, selvfølgelig. Men hormonrusen… ? Det er i hvert fald nyt og anderledes.